21. januar 1933

Da Opus Dei ikke havde noget hovedkontor dengang, fandt den slags undervisningstime eller ”cirkel” sted på børnehjemmet ”Porta Coeli”, der var en institution, der blev ledet af nogle nonner, der tog sig af efterladte børn mellem 6 og 14 år. Den hellige Josemaria gik ofte derhen for at skrifte børnene og for at give dem kateketundervisning.

Der mødte tre universitetsstuderende op til denne første ”cirkel”. En af dem var Juan Jiménez Vargas, en ung medicinstuderende, som kort tid efter blev del af denne ”vej” til hellighed midt i verden.

Den kristendomstime blev starten på Opus Dei´s apostoliske arbejde med unddommen.

Den hellige Josemaria genkaldte sig nogle dage efter, d. 25. januar, i sine personlige noter: ”Sidste lørdag, Gud ske tak og lov, gik jeg i gang med ”værket” med tre unge mænd og i Porta Coeli, støttet af Sankt Rafael og Sankt Hans. Efter det lille foredrag lavede jeg en mindre udstilling af Kristi legeme, og gav dem velsignelsen med Herren. Vi skal mødes hver onsdag.”[1]

Andrés Vázquez de Prada fortæller: “Juan var bevæget over den tro og hengivenhed som gennemtrængte de liturgiske bevægelser og bønner, ”især den måde han holdt sakramentgemmet i sine hænder på og den måde han gav Velsignelsen på.” Mange år efter forklarede præsten hvor han havde haft tankerne, da han gav denne velsignelse med den Allerhelligste:

”Efter at have afsluttet timen, gik jeg til kapellet med de unge mænd, tog sakramentgemmet med Herren i sakramentet, løftede det, velsignede de tre,... og da så jeg 300, nej 300 tusinde, nej 30 millioner, nej 3 tusind millioner... hvide, sorte, gule, ja i alle de farvekombinationer som menneskelig kærlighed kan blive. Og jeg har aligevel skudt for kort, for det er en realitet efter næsten et halvt hundrede år. Jeg har skudt for kort, for Herren har været meget mere gavmild.”

Samtidig med disse timer tilskyndede den hellige Josemaria de unge mænd til at udøve barmhjertige gerninger – ved at besøge personer i nød, give dem hjælp og kristen menneskevarme – og han opmuntrede dem desuden til at give kateketundervisning.

Timer eller cirkler med kristendomsundervisning.

Fra da af er der blevet givet timer i kristen livsmåde, der bliver udøvet barmhjertige gerninger og man fortsætter denne opgave med at give kateketundervisning på de fem kontinenter.

I Opus Dei modtager alle mulige personer fra de mest forskellige sociokulturelle og geografiske sfærer timer eller cirkler i kristendomsundervisning.

Timerne begynder med nogle korte indgangsbønner, i hvilke man påkalder Treenigheden, Helligånden, den hellige Jomfru Maria og Apostlene. Bagefter læser man teksten fra dagens hellige evangelium, og der gives en kort kommentar – på et eller to minutter – af den person som leder cirklen. Derpå følger et lille foredrag om et eller andet tema fra det kristne liv: om helliggørelsen af arbejdet, om socialt ansvar; evangelisering osv.

Så laver man en personlig selvransagelse, som består af en række spørgsmål som bliver læst højt og som hver enkelt overvejer for sig selv. De er af forskellig art alt efter om man henvender sig til studenter, til universitetsuddannede der netop er blevet færdige med deres studier, til gifte osv. For eksempel: Sørger jeg for ved mit eksempel og min hengivenhed til min familie at gøre mit hus til et kristent, lysende og glad hjem? Timen slutter af med nogle bønner, tre Avemaria til Jomfru Maria og en kort inderlig bøn, hvor man beder om Herren´s fred.

Antallet af tilstedeværende er meget varieret. Almindeligvis forsøger man at holde det på et mindre antal for at gøre det lettere for de tilstedeværende at koncentrere sig. Hyppigheden er også forskellig, da det afhænger af de forskellige pligter, arbejds- og familieomstændigheder. Timerne bliver givet på mange forskellige steder, i familiehjem, i et Opus Dei center, på et kontor eller et lille rum som man låner til dette formål osv. 

[1] Josemaria Escrivá i Madrids gader, en vejledning til at følge hans fodspor, Rialp, Madrid, side 26.