Prælaturets organisation

Prælaturet ledes af en prælat i Rom i overensstemmelse med den kanoniske ret og med Opus Dei´s egne vedtægter. Den nuværende prælat er monsignore Fernando Ocáriz.

Opus Dei's prælat er monsignore Fernando Ocáriz.

Prælaten – og, i hans sted, vikarerne – har fuldmagt til at styre Opus Dei: han er prælaturets egen ordinarie.

I øjeblikket er Opus Dei´s prælat biskop Fernando Ocáriz. Genralvikar er monsignore Mariano Fazio. Prælaturkurien har sit hovedkvarter i: Viale Bruno Buozzi 73, 00197 Rom, Italien.

Opus Dei´s prælatur styres af Kirkens almindelige ret, af den apostoliske konstitution Ut Sit og af sine egne statutter, der også kaldes Opus Dei´s partikulærret. Den kanoniske ret fra 1983 indeholder de grundlæggende normer for personalprælaturer. (can. 294-297).

Præsterne som udgør prælaturets præsteskab, er helt afhængige af prælaten, som anviser dem deres pastorale opgaver, hvilke de udfører i nært samarbejde med bispedømmets pastorale organisation. Prælaturet er selv ansvarligt for deres økonomiske ophold.

Lægfolkene er afhængige af prælaten med hensyn til prælaturets specifikke opgave. De er dog underkastede de civile myndigheder på samme måde som alle andre medborgere, og de kirkelige myndigheder på samme måder som de andre katolske lægfolk.

Til styrelsen af Opus Dei støttes prælaten af to råd, ét, der kaldes Centralrådet, og som består af kvinder, og ét, der kaldes Generalrådet, som består af mænd. Begge har sæde i Rom.

Til styrelsen af Opus Dei støttes prælaten af to råd, ét, der kaldes Centralrådet, og som består af kvinder, og ét, der kaldes Generalrådet, som består af mænd. Begge har sæde i Rom.

Prælaturets styremåde er kollegial: prælaten og hans vikarer udøver altid deres embede i samarbejde med deres respektive råd, hvilke for størstedelen består af lægfolk.

Prælaturets generalkongresser samles normalt hvert ottende år med deltagelse af medlemmer fra de forskellige lande, hvor Opus Dei er repræsenteret. På disse kongresser studeres prælaturets apostoliske arbejde, og man foreslår prælaten nogle retningslinier for den fremtidige pastorale virksomhed. På denne kongres fornyer prælaten også sine råd.

Prælaturet er opdelt i områder eller territorier, som kaldes regioner. I spidsen for hver region, – hvis udstrækning kan falde sammen med et land, men ikke altid gør det – er der en regionalvikar med sine råd: Regionalrådet for kvinderne og Regionalkommissionen for mændene.

Nogle regioner er underopdelt i delegationer, som omfatter mindre territorier. I så fald gentages samme regeringsorganisation med en vikar og to råd per delegation. Til sidst har man så på lokalt niveau Opus Dei centrene, som organiserer uddannelsesmidlerne og sjælesorgen for prælaturets medlemmer i deres område.

Centrene er enten for kvinder eller for mænd. I hvert center er der et lokalråd, der ledes af en forstander (kvinde eller mand) sammen med to andre medlemmer fra prælaturet.

For den specifikke sjælesorg for de medlemmer der er tilknyttede hvert center, udvælger prælaten en præst fra prælaturets præsteskab.

Intet hverv er på livstid med undtagelse af prælatens.

Alle medlemmer sørger for deres personlige og familiære behov gennem deres normale arbejde. Udover at forsørge sig selv er Opus Dei´s medlemmer og medarbejdere også ansvarlige for udgifterne til prælaturets pastorale behov.

Disse udgifter begrænses hovedsageligt til uddannelse og ophold af prælaturets præster, til ophold af personer som er knyttede til prælaturets centrale eller regionale hovedsæder, samt til de almisser, som prælaturet giver. Opus Dei´s medlemmer hjælper naturligvis også kirker, sogn osv.