Ånd

Opus Dei hjælper med at finde Kristus gennem arbejdet, i familielivet og gennem de andre almindelige aktiviteter.

Budskab
Opus Dei - Ånd Det arbejde, der er vel udført, fører til Gud.

Alle døbte mennesker er kaldede til at følge Jesus Kristus, til at leve efter Evangeliet og gøre det bekendt for andre. Opus Dei´s formål er at medvirke til denne opgave i den katolske Kirke, idet de blandt kristne fra alle samfundslag fremmer et liv som i alle henseender er udformet helt i overensstemmelse med troen, og især gennem helliggørelsen af arbejdet.

Nogle af Opus Dei´s kendetegn er følgende:

Det guddommelige barnekår. “Det guddommelige barnekår er fundamentet i Opus Dei´s ånd”, sagde dens grundlægger. Ved dåben bliver et kristent menneske Guds barn. Den uddannelse, som prælaturet giver, styrker de kristne i deres bevidsthed om, at de er Guds børn, og hjælper dem til at handle i overensstemmelse dermed. Den opmuntrer dem til at have tillid til det guddommelige forsyn, til at være ukomplicerede i deres forhold til Gud såvel som til andre mennesker, og til at have en dyb forståelse for hvert menneskes værd som person, og dets samhørighed med andre mennesker, ligesom til at elske verden og den af Gud skabte virkelighed med en ægte kristen kærlighed, og at have sindsro og optimisme.

Hverdagsliv. “ Det er netop i de mest materielle ting på jorden, at vi skal helliggøre os ved at tjene Gud og alle mennesker”, sagde Sankt Josemaria. Familien, ægteskabet, arbejdet, ja enhver opgave er en tilbagevendende lejlighed til at omgås med og efterligne Kristus, og stræbe efter at udøve næstekærlighed, tålmodighed, ydmyghed, flid, retfærdighed, glæde, ja, i det hele taget menneskelige og kristne dyder. 

Helliggørelsen af arbejdet. At helliggøre arbejdet betyder at stræbe efter at udføre det godt, med faglig kompetence, og med et kristent sindelag, dvs. af kærlighed til Gud og for at tjene vore medmennesker. På denne måde omdannes det almindelige arbejde til et sted, hvor vi kan møde Kristus.

Bøn og offer. Opus Dei´s uddannelse husker os på nødvendigheden af at dyrke bønnen og boden, der begge er dele af den kristne ånd. Prælaturets medlemmer deltager dagligt i den hellige Messe, læser en stund i evangelierne, går ofte til skrifte, og tilstræber at ære Jomfru Maria. For at efterligne Jesus Kristus bestræber de sig også på at gøre små ofre, især sådanne som hjælper med til at opfylde deres pligter eller gøre tilværelsen lettere for andre. Desuden faster de og giver almisser.

Et helstøbt liv. Opus Dei´s grundlægger forklarede, at den kristne ikke bør “leve et dobbelt liv, hvor han eller hun på den ene side har et indre liv med forholdet til Gud; og på den anden side, og helt adskilt fra dette, familie og arbejdslivet samt de sociale forhold.” Tværtimod, sagde Sankt Josemaria, “der er kun eet liv, som består af kød og ånd, og det er dette liv som - i sjæl og krop – bør være helligt og opfyldt af Gud.

Frihed. Opus Dei´s medlemmer er medborgere, som har de samme rettigheder og de samme pligter som andre medborgere, som er deres lige. I deres politiske, økonomiske, kulturelle og lignende gøremål handler de med personlig frihed og ansvarlighed uden at indblande Kirken eller Opus Dei i deres egne beslutninger, og uden at hævde, at deres egne beslutninger er de eneste, som er i overensstemmelse med troen. Dette implicerer, at man respekterer andres frihed og meninger.

Næstekærlighed. Den, som kender Kristus, finder en skat, som han eller hun ikke kan lade være med at dele med andre. De kristne er Jesu Kristi vidner og spreder hans budskab om håb blandt deres slægtninge, venner og kolleger, både ved deres eksempel og med deres ord. Grundlæggeren bekræfter: “Imens vi skulder ved skulder engagerer os i de samme gøremål som vores arbejdskammerater, vores venner og vores slægtninge, kan vi hjælpe dem at nærme sig Kristus.” Denne iver for at tilkendegive Kristus er uadskillelig fra ønsket om at være med til at opfylde omgivelsernes materielle behov og sociale problemer.