Personer i Opus Dei

Af de 85,000 medlemmer er 98% lœgfolk, mœnd og kvinder, der for størstedelen er gifte. De resterende 2% er prœster.

Størstedelen af personerne i Opus Dei søger også Gud gennem deres ægteskab.

LÆGFOLK OG PRÆSTER

Opus Dei består af en prælat, et eget præsteskab og lægfolk, både kvinder og mænd. I Opus Dei findes der ikke forskellige kategorier af personer. Der findes blot forskellige måder at leve det samme kristne kald alt efter hver enkelt persons omstændigheder: ugifte eller gifte, raske eller syge osv.

Størstedelen af Opus Dei´s medlemmer (på nuværende tidspunkt omkring 70%) er de, der kaldes supernumerarier: sædvanligvis er de gifte mennesker, for hvem helliggørelsen af familielivets opgaver udgør den vigtigste plads i deres liv som kristne.

Resten af prælaturets medlemmer er mennesker, som af apostoliske grunde lover at leve i cølibat. Adjungeretmedlemmerne bor med deres familie eller hvor det er mest praktisk af professionelle grunde.

Numerariemedlemmerne bor sædvanligvis i Opus Dei centrer, da deres omstændigheder derved tillader dem at stå helt til rådighed for at tage sig af det apostoliske arbejde og af uddannelsen af de andre medlemmer i prælaturet. De assisterende numerarier tager sig hovedsageligt af husarbejdet i prælaturets centrer, og dette udgør deres normale arbejde.

Prælaturets præster kommer fra Opus Dei´s egne mandlige lægfolk: de er numerarier eller adjungerede, som frit har udtrykt ønske om at blive præster, efter at de en årrække har været tilknyttet prælaturet, og som har gennemført de studier som præsteembedet kræver, og derpå bliver inviteret af prælaten til at modtage præstevielsens sakramente. Deres pastorale arbejde drejer sig hovedsageligt om at tjene prælaturets medlemmer og den apostoliske virksomhed, som de udøver.

FAMILIEATMOSFÆRE

Et af opus Dei´s karaktertræk er den kristne familieatmosfære. Denne atmosfære er tilstede i alle de aktiviteter, som prælaturet organiserer. Dette kommer endog til udtryk i den hjemlige hygge, der findes i deres centrer, i deres enkle og tillidsfulde omgang ,samt at alle til enhver tid gør sig umage for at udvise tjenstvillighed, forståelse, og finfølelse.

NOGLE FAKTA Prælaturet har mere end 90 000 medlemmer, af hvilke ca. 2000 er præster. Af medlemmerne er omkring halvdelen kvinder og halvdelen mænd.